Outdoor Sydfyn ENDURO CHALLENGE er et helt nyt koncept, der tager udgangspunkt i det tidligere Outdoor Sydfyn DOWNHILL. Som deltager i ENDURO CHALLENGE vil du stadig opleve de to fede nedkørsler på GÅSEN. Derudover vil der være tre stages i Svanninge Bakker.
Uanset om du er til klassisk Downhill eller en mere varieret Enduro Challenge, kan du forvente en uforglemmelig MTB-oplevelse, hvor fællesskab og udfordring går hånd i hånd.
Eventen er en del af Geopark Dage, se mere (klik)
Kom og vær med til at skabe den fedeste MTB fest på Sydfyn!





Enduro KORT (to stages): Kør de velkendte og ikoniske nedkørsler på Gåsebjergsand om eftermiddagen – både blå og rød nedkørsel, som vi elsker dem!
Enduro LANG (fem stages): Start dagen med tre intense nedkørsler i de utrolige Svanninge Bakker, og afslut dagen sammen med alle deltagerne på ’Gåsen’ – til en fantastisk Downhill fest med musik, energi og masser af fede øjeblikke!
Outdoor Sydfyn ENDURO CHALLENGE er et samarbejde med Sydfynske Alper Sti & Sporbyggere samt Geopark Det Sydfynske Øhav.
BESKRIVELSE
Eventen vil forblive en uformel konkurrence hvor bredden også kan være med og hvor de hurtige vovehalse kan fyre den af.
Enduro går i al sin enkelhed ud på, at komme hurtigst ned igennem de afmærkede nedkørsler. Ingen trælse opkørsler eller en masse lange kilometer. Helt enkelt, den hurtigste nedad vinder.
Alle kan trygt deltage uanset niveau eller pris på cykel. Alt på stage 4 og 5 kan trilles og der vil ikke være svære forhindringer eller gaps. Kun masser af fart og hyggelig stemning. På stage 1-3 vil der flere udfordringer, men der vil også være b-lines.
Eneste krav er, at man har erfaring med nedkørsler. Hjelm og evt. andet sikkerhedsudstyr er påkrævet.
Der vil vare åbent for træning dagen før.
Vi sørger for fed stemning - drikkevarer og grillpølser kan købes på dagen.
Klasser og præmier
Ungdom 10-15 år (unisex), på både kort og lang.
Voksen 16-100 år (m/k), på både kort og lang.
Vi kårer top-3 i hver klasse, på både kort og lang distance. Der er symbolske præmier.
Lodtrækningspræmier blandt alle tilmeldte.
Praktisk info
Se særskilt link
Outdoor Sydfyn ENDURO CHALLENGE er et samarbejde med Sydfynske Alper Sti & Sporbyggere samt Geopark Det Sydfynske Øhav.
Præmierne i Downhill sponsoreres af: