Open Water
Bjørnø-Faaborg
3.000 meter / 1.000 meter
7. juni 2025
Outdoor Sydfyn open water byder på svømning i det smukke sydfynske øhav. Vi lægger mere vægt på oplevelsen end konkurrencen. Der er tidtagning.
Du har mulighed for at svømme fra den lille idylliske ø Bjørnø til Fyn. Distancen er 3.000 meter og går fra Bjørnø Strand til Klinten Strand (inklusiv transport til Bjørnø).
Du har mulighed for at vælge en 3.000m start, hvori der indgår en guidet tour på 90 minutter. Tour med guide finder sted lige inden din svømmetur. Med tid til at omstille sig og klæde om.
Vi har også en kortere distance til dig, der vil prøve kræfter med svømning i åbent vand. Det er en tryg kystnær strækning, som går fra Klinten Strand langs kysten til en bøje og retur til Klinten Strand.
Vi har fokus på oplevelsen, men vi kårer top-3 på hver distance m/k. Små præmier.
Vi trækker lod om en coat fra Heimdal blandt alle deltagere.
Vel mødt i Det Sydfynske Øhav.
Der er en Outdoor Sydfyn Open Water medalje til alle, der gennemfører. Medbring egen badehætte (obligatorisk). Outdoor Sydfyn badehætte kan tilkøbes på dagen.
Brug af havtaske er obligatorisk på 3.000 meter.
Arrangeres i samarbejde med Faaborg Svømmeklub og Faaborg Havkajak Klub.
Bemærk: stævnepladsen ved Klinten (Klintealle, 5600 Faaborg). I perioden frem til 2023 var der stævneplads ved Havnebadet.
Generel Info:
Vi har kajakker, SUPs og følgebåde. Hvis du føler dig utryg, hvis ikke du kan holde tempo eller af en anden grund vil afbryde eller bringes tilbage til gruppen af svømmere, så er vi klar til at hjælpe dig.
Badehætte skal bæres synligt under svømmeturen.
Der er let forplejning ved målgang: saft, kiks og frugt.
Der kan tilkøbes sandwich inkl. sodavand/kildevand ved online tilmelding.
Deltagerforudsætninger:
Alle deltagere på 3.000 meter distancen skal anvende våddragt.
Det er tilladt men ikke nødvendigt at anvende våddragt på 1.000 meter distancen. Vi opfordrer af sikkerhedsmæssige grunde deltagerne til dette, især hvis vandtemperaturen er under 16 grader.
Alle deltagere under 18 år skal anvende våddragt.
Arrangørerne forbeholder sig ret til, at lade følgebåde og livreddere samle deltagere op, der ikke sikkerhedsmæssigt forventes, at kunne gennemføre distancen, eller ikke vurderes at kunne nå i mål inden for arrangementets tidsrum.
Sikkerhed:
Der vil være livreddere og kajakroere på vandet, samt samaritter til små skader.
Vi har kajakker, SUPs og følgebåde. Hvis du føler dig utryg, hvis ikke du kan holde tempo eller af en anden grund vil afbryde eller bringes tilbage til gruppen af svømmere, så er vi klar til at hjælpe dig.
Aflysning/ændringer:
Outdoor Sydfyn kan af hensyn til deltagerne blive nødt til at aflyse eller udsætte arrangementet i tilfælde af eksempelvis dårlig vandkvalitet, stærk strøm, for lav vandtemperatur, stærk vind, uvejr eller andre tilsvarende forhindringer.
Vi vil løbende have tæt kontakt med Faaborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling, og gennemfører ikke medmindre vandkvaliteten er i orden.
Tidspunktet for starten kan ligeledes rykkes en smule, så det skal betragtes som vejledende.
I tilfælde af stærk vind tager vi forbehold for en ruteændring. Distancerne er de samme, men startstart kan ændres.
Ved ruteændring refunderer vi ikke startgebyr eller overfører starten til næste event. Ved aflysning pga vejret refunderer vi som udgangspunkt ikke startgebyret eller overfører til næste event. Vi er en non-profit forening og har bundet os til alle udgifter lige inden event.
Ved aflysning uger i forvejen refunderer vi sandsynligvis startgebyret alt afhængig af årsag.
Ved aflysning på eventdagen eller lige op til pga force majeure lignende forhold refunderer vi ikke startgyret eller overfører til næste event.
Priser
Prisen stiger frem mod event - se gældende priser på tilmeldingssiden.
Bjørnø