Åben NU

(1. februar til 27. februar 2022)

etape#1-perioden er forlænget med en uge til og med den 27. februar!!!

Spor: Blåt spor i Svendborg (Hallindskoven). Uden rød sløjfe (mellem 2,5 og 2,8 km), som var med i 2021.

GoPro af ETAPE#1 på tre minutter

Fuld omgang med stram kæde

Outdoor Sydfyn MTB Tour starter et stykke væk fra de vante omgivelser i Faaborg. Vi skal et smut til Svendborg og Det Blå Spor, men vender selvfølgelig tilbage med fede spor omkring Faaborg. Det blå spor i Svendborg er kendt for sit fede flow og tiltrækker gæster fra hele Fyn og DK. Sporet bliver løbende vedligeholdt og er altid lækkert at køre, også om vinteren. Du har noget at glæde dig til.

Distance: ruten er 4,5 km per omgang

2 omgange (9 km)
U9, U11 og U13 (både drenge og piger)

3 omgange (13,5 km)
U15 (både piger og drenge)
Dame og herre motion

4 omgange (18 km)
Dame, Dame40, Dame50 og Dame60

5 omgange (22,5 km)
Herre, H40, H50 og H60

Startsted: Start-pæl (B1) ved blåt spor. Hold stille her, start din tid og kør. Følg blår spor hele vejen rundt. Du må gerne tage de små røde genveje.

Mål: Når du kører ud af skoven i slutningen af sporet. Pælnavn: B20

Ny omgang: Ca. 1 meter før sporet slutter er der en lille afstikker til højre, som leder tilbage til starten af sporet (pånær de første 20 meter). Brug denne, når du skal ud på en ny omgang.

BEMÆRK: Du skal køre den lange udgave af Blåt Spor. Kør venstre (lige ud) ved PÆL B11. Dog UDEN den røde sløjfe på ca. 300 meter lang, der starter ved pæl B12 (2,5 km inde på ruten). Drej til højre ved B12.

GPX-fil af rute: denne kan eksporteres fra STRAVA - se link øverst på siden.


Deadlines

Sporet åbner for at sætte tider: 1. februar ved solopgang

Sporet lukker for at sætte tider: 27. februar ved solnedgang

Deadline for indmelding af tid: 27. februar kl. 23:59

Man må IKKE køre med lys på sporet, så alle tider skal sættes mens solen er oppe.