OUTDOOR SYDFYN MTB TOUR er en fælles konkurrence, hvor du for sjov kan sammenligne dig med dine MTB kammerater. Vi vil gerne fremme fællesskabet i en afslappet konkurrenceramme, hvor alle kan være med. Vi inviterer derfor igen i 2022 til fem løb, som bringer dig rundt på Sydfyns absolut fedeste spor. Konceptet er at du kører når det passer dig og selv logger din tid.
Klik på etapen i oversigten nedenfor og læs mere (info følger nogle dage inden etapen åbner)
Læs generelt om MTB TOUR´en nedenfor - vi har som noget nyt forkortet længden på etaperne en smule ift 2021-sæsonen.
Distancer
Regn med en køretid fra 30 minutter op til 90 minutter. Afhængig af klasse og din form. Ca. samme køretid i alle fem etaper. Distancer er kortere end i 2021 - vi har justeret ift de tilbagemeldinger vi fik efter premieren på MTB TOUR´en i 2021.
Klasser og distancer
U9, U11, U13 og U15
H/D, H40/D40, H50/D50 og H60/D60
Dame motion og herre motion (kortere distance for begyndere og dig der lige skal i form igen)
Din alder på etape#5 den 23. april 2022 definerer din klasse.
Distancen varierer fra etape til etape, men regn med følgende som hovedregel:
U9, U11 og U13 kører 5-10 km
U15, dame motion og herre motion kører 10-15 km
Dame-klasserne kører 15-20 km (hvis du synes dette er langt så kan du deltage i dame motion)
Herre-klasserne kører 20-30 km ( (hvis du synes dette er langt så kan du deltage i herre motion)
Præmier
Symbolske præmier i det samlede klassement til nr. 1, 2 og 3 i de forskellige klasser.
MTB TOUR 2022
Savner du at køre race? Eller mangler du bare en grund til at hoppe på cyklen i de kolde måneder?
Vi glæder os til at skabe en fælles konkurrence-ramme for dig og dine mtb kammerater med OUTDOOR SYDFYN MTB TOUR.
Sådan tager du din egen tid
Du starter din app/ur/GPS ved START-punktet (du holder stille, ikke flyvende start).
Du slukker din app/ur/GPS idet du krydser målstregen/slutpunktet.
Aflæs din tid, indtast din tid i vores system og kopier link til dit træningspas ind i vores system.
Indtast gerne så snart du har sat tiden. Hvis du sætter en hurtigere tid senere i løbsperioden, så overskriver du bare den gamle tid.
Brug gerne STRAVA, men andre tjenester er også ok.
Download STRAVA HER:
Din dag i sporet
Du vælger selv hvornår det passer dig at køre den enkelte rute. Dit forsøg skal køres i den “aktive” dato-periode. Du må gerne forsøge flere gange.
Ruterne er ikke markeret eller afspærret. Du skal selv lære rutens forløb at kende. Ruterne følger etablerede spor og i nogle tilfælde grusveje/stier. Du skal som altid køre efter forholdene og vise hensyn.
Du skal selv tage din tid og taste den ind i vores system efterfølgende (sammen med link til dit træningspas). OUTDOOR SYDFYN MTB TOUR bygger på tillid til den enkelte (vi forbeholder os retten til at annullere tider der ikke vurderes troværdige).